Om ikke at være nogens prioritet

Reading Time: 3 minutes

ikke at være nogens prioritet

Følelsen rammer mig dybt.

Vandrer gennem menneskemylderet, og kan på ingen måde overskue scenariet af fulde mennesker samt den summen og livlighed, der følger med. Sætter mig i stedet med ryggen mod larmen på kanten af havnekajen, mens musikken pumper løs.

Jeg indsluses hurtigt i min egen silotækning og tilstand, mens jeg kigger ud mod vandet, som står i rolig men skarp kontrast til uroen.

En fremmed ung fyr approacher mig midt i mit tankemylder.

“Er du OK?”

Stikker ham en hvid løgn. For jeg er ikke okay.

Følelsen bider mig i låret og giver mig en slags insisterende snurren i kroppen. Følelsen fortæller mig brutalt, at jeg ikke er nogens førsteprioritet. Eller blot prioritet. Kan ikke lade være med at tænke, at det ved Gud lyder lidt ynkeligt, at fokusere på. Men det fylder.

Jeg er ingens “første opringning”.

Ingens første “lad os lave noget sammen”.

Ingens første ”noget”.

Jeg kan gå flere dage uden at høre fra folk. Venner. Familie. Flirts.

Uger eller måneder uden nogen invitation fra de mennesker, jeg har i mit liv.

Forsøger at rationalisere scenariet, men jeg forstår det ikke. Hvordan er det muligt for så mange andre, at være omgivet af mennesker konstant? Hvordan er det muligt, at alle jeg ser, altid har nogen at lave ting sammen med? Eller er det bare en illusion, som jeg bilder mig selv ind, er virkelig?

I min verden virker den konstante kontakt langt væk, selvom jeg ønsker det. På den anden side, længes jeg også kun efter meningsfulde relationer. Tanken om at skulle bruge tid med andre blot for at undgå ensomheden, ligger mig endnu mere fjernt.

Kigger op mod himlen, der nu er dækket af kraftige orange og lilla nuancer.

Er det mon fordi, jeg har svært ved relationer?

Eller er det bare fordi, at ingen føler, at jeg er det værd?

Eller er der noget, jeg overser?

Måske er det selvforskyldt?

Trækker vejret tungt ned i lungerne.

Ordet ”backupplan” rammer mig, som en slags velbeskrevet tilstand på det, jeg ofte føler mig som.

Så længe jeg kan huske, har jeg været andres backupplan. Kun når alle andre muligheder var udtømte, var det mig, der blev valgt. Til allersidst. Eller hvis førsteprioriteten ikke var tilgængelig. Tanken giver mig kvalme.

Forsøger at slippe tankestrømmen, som har dannet en sort sky i mit indre univers. For inderst inde ved jeg godt, at det måske ikke er helt sandt. Om ikke andet, æder idéen mig en smule op.

Jeg savner at være savnet. Jeg savner at blive savnet så meget, at der er handling bag ordene. Jeg savner at være en prioritet. Ord føles for tiden så tomme.

Ord.

Ord.

Hvad kan de overhovedet bruges til?

Jeg savner gensidighed så meget, at det næsten er en slags længsel. En længsel om at passe ind i nogens univers – men det er som om, at jeg blot står og råber, og det kun er mit eget ekko, der runger hult tilbage. Det får mig til at føle mig både dum og naiv.

Vandet opsluger min opmærksomhed. De stille bølger får tankerne til at vandre videre.

Gad vide, om der overhovedet er nogen, der ville savne mig, hvis jeg ikke var her længere? Slipper hurtigt tanken.

Putter det falske smil på og bevæger mig videre ud i natten.

 

3 tanker om “Om ikke at være nogens prioritet

  1. Aller ALLER Skønneste Rebecca. Det gør mig ondt at det er en følelse du skal føle så dybt. Du skal vide at det faktisk er noget de fleste har PRØVET/føler. Jeg kan også gå dage uden lyd. De fleste af mine nærmeste har stiftet familie og har travlt med Det. de er for optaget af karriere eller andre venner/familier/gøremål. Det behøver ikke at betyde at du ikke Er højt elsket. Det er jeg sikker på du er. Du er en fantastisk DEJLIG kvinde. Du har en dragende PERSONLIGHED og jeg har altid nydt dit selskab.
    Jeg er Utrolig glad for at du bryder det tabu med svære følelser, fortvivlelse og ensomhed som vi alle går igennem.
    Tak for dig!
    Lad os ses til noget lækkert mad snart 🙂
    Kæmpe knus til dig!

  2. Sidder med en klump i halsen. rebecca det gøre mig meget ondt at læse og får mig til at tyde til så noget som banalt som at sige der kommer også en til dig på tidspunkt, en der vil savne dig, en der vil dig. Pas på dig selv!

  3. Jeg er ked af, at det er sådan du har det. <3
    Jeg prøvede at stable en vinaften på benene den ene gang med dato og det hele, men du vendte aldrig tilbage.. Nogle gange skal man måske bare gribe nye chancer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *